Om os
Hvem er Poda?
Poda Hegn blev grundlagt i Roskilde i 1975 af Poul Dalgaard. Navnet Poda kommer netop fra Poul Dalgaard, som var med til at introducere det elektriske hegn på det danske marked i samarbejde med det newzealandske firma Gallagher.
Siden begyndelsen har Poda udviklet sig til en landsdækkende hegnsvirksomhed med lokale Poda-partnere i hele Danmark og med tilstedeværelse i Sverige, Norge, Tyskland og Holland. I dag har vi mere end 50 års erfaring med hegn og indhegning og leverer løsninger til landbrug, virksomheder, naturområder og private.
Vi tror på, at det rigtige hegn starter med den rigtige viden. Derfor har vi fokus på kvalitet, holdbarhed og funktion, når vi udvælger vores produkter. Vores sortiment spænder bredt fra hegn og låger til stolper, beslag, elhegn og øvrigt tilbehør, så du kan finde de produkter, du har brug for til dit projekt.
Hos Poda får du mere end et stort udvalg af hegnsprodukter. Du får også mange års erfaring og faglig viden om hegn med i købet. Uanset om du skal bruge enkelte produkter til et mindre projekt eller er i gang med en større indhegning, ønsker vi at gøre det nemt for dig at finde den rigtige løsning.
Vores mission
Vi vil gøre det nemt og trygt at finde den rigtige hegnsløsning. Med høj faglighed, kvalitetsprodukter og rådgivning tager vi udgangspunkt i den enkelte kundes behov og hjælper med at finde en løsning, der holder – både i dag og på længere sigt.
Vores værdier
Faglighed – vi har stor viden og erfaring inden for hegn og arbejder hele tiden på at udvikle vores kompetencer.
Troværdighed – vi er en stabil og ansvarlig samarbejdspartner, som vores kunder og samarbejdspartnere kan regne med.
Kunden i fokus – vi tager udgangspunkt i kundens behov og tilbyder altid seriøs, professionel og objektiv rådgivning.
Ansvarlighed – vi tager ansvar for de produkter, vi tilbyder, og for vores påvirkning af mennesker og miljø.
Åbenhed – vi tror på dialog og videndeling og bruger vores fælles erfaringer til at skabe de bedste løsninger.
Vores fremtid
Poda er i konstant udvikling. Vi arbejder løbende på at styrke vores faglighed, udvikle vores sortiment og finde endnu bedre løsninger for vores kunder – samtidig med at vi holder fast i de værdier, Poda er bygget på.
Vores historie
2026
Ny hjemmeside og webshop lanceres
Poda tager endnu et digitalt skridt med lanceringen af en ny hjemmeside og webshop. Med et moderne design, bedre overblik og fokus på brugervenlighed gør vi det endnu nemmere at finde inspiration, viden og de rigtige produkter til dit hegn.
2025
50 år med hegn
I 2025 kan Poda Hegn fejre 50 år med hegn, faglighed og gode løsninger. Siden begyndelsen i 1975 har vi udviklet os fra en mindre virksomhed i Roskilde til en landsdækkende hegnsvirksomhed med lokale Poda-Partnere i hele Danmark.
2000
Poda går online
Efter 25 år med hegn og rådgivning tager Poda et nyt digitalt skridt og lancerer sin første hjemmeside. Det bliver begyndelsen på Podas digitale tilstedeværelse og en ny måde at dele viden, produkter og inspiration om hegn med kunderne.
1918
Det første Podateam
Poda vokser, og det første Podateam bliver etableret. De første medarbejdere bliver en vigtig del af virksomhedens videre udvikling og er med til at lægge fundamentet for den organisation og det stærke faglige fællesskab, som Poda er kendt for i dag.
1975
Poda Hegn grundlægges
Vores historie begynder i Roskilde i Danmark i 1975, hvor Poul Dalgaard grundlægger Poda Hegn. Navnet Poda er skabt ud fra hans navn – Poul Dalgaard.